Nu er vi nået til tredje kapitel i Arrans Signature Series. Duero Discovery er en whisky med fokus på oprindelse, smag og ærlig nydelse. Serien er udvalgt af destillerichef Stewart Bowman og skabt for at bringe forbrugeren tættere på kernen i whiskyhåndværket – uden fokus på samleværdi eller funky emballage.
Denne whisky har lagret 12 år, først på ex-bourbon fade og dernæst på rødvinsfade fra Spanien.
– 6 år på ex-bourbonfade
– 6 år på rødvinsfade fra Duero-floden i det nordlige Spanien
De spanske vinfade tilfører en dyb og varm kompleksitet med noter af modne bær, krydret eg og afrundet frugtighed, som smukt balanceres af den klassiske Arran-karakter.
Signature Series handler om at investere i smag og oplevelse – her og nu. Duero Discovery er et glimrende eksempel på, hvordan vinfade kan give et sofistikeret løft til en allerede afbalanceret single malt.







