Fercullen 10-årige Single Grain Irish er en whiskey, der er komponeret af omhyggeligt udvalgte og sjældne fade. Whiskeyen har tilbragt det første årti udelukkende på amerikansk white oak, hvorefter den er blevet færdiglagret på helt friske bourbonfade. Whiskyen er afbalanceret med lette søde og subtile toner. En blændende god irsk whiskey med en stærk karakter. Et godt selskab til enhver lejlighed.
Oplevelsen
I næsen fornemmes toner af sød vanilje, citrus, honning, krydderi, mandler, appelsin og eg. Smagen er blød med søde toner af ristet korn med komplekse kombinationer af eg, frugt og sødme. Afslutningen er silkeblød med en langvarig sød og vaniljeagtig finish.
Fercullen Whiskey
Under mærket Fercullen sælger destilleriet en række Single Malts, Single Grains og Blended Irish Whiskeys, der allerede har fået mange udmærkelser og vundet internationale konkurrencer. Dette giver indtægter i ventetiden indtil at whiskyen fra familiens eget destilleri kan anvendes.
Spritten har Powerscourt indkøbt hos Cooley destilleriet. Og pudsigt nok, så er det netop Powerscourts nuværende Master Distiller Noel Sweeney, der i sin tid har produceret whiskyen, mens han endnu var ansat på Cooley destilleriet.
Fercullen er den engelske version af “Fera Cualann”, det ældgamle Gæliske navn for Powerscourt Estate og det omkringliggende land.







