Denne aftapning er no. 2 i en lille serie af limited editions ved navn Estate Series. The Italian Garden er en Blended Fercullen Irish Whisky, der har afsluttet lagringstiden på Amarone fade.
Aftapningen er en hyldest til Powerscourt Gardens, der er kåret som den tredje flotteste have i verden af National Geographic.
Oplevelsen
I næsen kommer der en overflod af frugttoner med kirsebær, figen og marmelade med et sødt strejf af limonade. Smagen er blød med kornsødme. Endvidere fornemmes toner af honning og citron samt et let maltkrydderi. Afslutningen er lang og frugtig med en behagelig fed og olieret tone.
En lækker dram!
Fercullen Whiskey
Under mærket Fercullen sælger destilleriet en række Single Malts, Single Grains og Blended Irish Whiskeys, der allerede har fået mange udmærkelser og vundet internationale konkurrencer. Dette giver indtægter i ventetiden indtil at whiskyen fra familiens eget destilleri kan anvendes.
Spritten har Powerscourt indkøbt hos Cooley destilleriet. Og pudsigt nok, så er det netop Powerscourts nuværende Master Distiller Noel Sweeney, der i sin tid har produceret whiskyen, mens han endnu var ansat på Cooley destilleriet.
Fercullen er den engelske version af “Fera Cualann”, det ældgamle Gæliske navn for Powerscourt Estate og det omkringliggende land.