Denne rom består af 5-12 år gammel rom fra Foursquare kolonnestills på Barbados, noget er lagret i sherryfade, og rom fra den Dominikanske Republik 18 års solera rom. Denne specielle aftapning er produceret for at ære danske Baron Hans Birch Dahlerup (1790-1872), der i en lang årrække havd...

Denne rom består af 5-12 år gammel rom fra Foursquare kolonnestills på Barbados, noget er lagret i sherryfade, og rom fra den Dominikanske Republik 18 års solera rom.

Denne specielle aftapning er produceret for at ære danske Baron Hans Birch Dahlerup (1790-1872), der i en lang årrække havde ansvaret for den østrigske flåde.

Oplevelsen
Det er en virkelig fyldig, fed og sød dram med en god længde i eftersmagen.
Baron Hans Birch Dahlerup (1790-1872) blev født i Hillerød i 1790, som søn af en politimester og vejfiskal. Efter slaget på Reden fik han lyst til at blive søofficer, og allerede året efter som 12-årig blev han kadet. 4 år senere – som 16-årig – var Baron Dahlerup løjtnant. Han er kendt for en glorværdig og bemærkelsesværdig karriere indenfor søværnet.

I 1848 forlod han den danske flåde og tog imod en personlig invitation fra den unge kejser Franz Joseph I om at overtage kommandoen over den østrigske flåde. Han kommanderede den kejserlige flåde under flådeblokaden og genbesættelsen af Venedig i 1849. Han rekonstruerede derefter flåden fra bunden og afvæbnede det meste af den venetianske kommandostab. For at reducere den venetianske indflydelse i flåden til et minimum, indførte han frem for alt de nordiske og angelsaksiske søfartsregler og adopterede en ny generation af unge søofficerer. Dahlerup grundlagde Søværnets Militærakademi i Trieste (1848–1858). Han reducerede skoletiden til tre år, indførte en etårig skole for kadetter og ph.d.-studerende og eliminerede italiensk som undervisningssprog for at forbinde den kejserlige flåde tilbage til hjemlandet og introducerede tysk som kommandosprog. Admiral Dahlerup valgte samtidig Pula i Kroatien, som Østrigs vigtigste flådebase og skitserede den østrigske flådes langsigtede udviklingsretninger. I 1849 blev han udnævnt til viceadmiral for den østrigske flåde og bestred dette embede indtil 1861, hvorefter han var maritim og teknisk rådgiver for ærkehertug Maximilian, der var øverstkommanderende for den østrigske flåde. I 1863 forlod han Østrig på grund af truslen om et østrigsk-preussisk angreb på Danmark. Han døde i København i 1873 og er begravet på Holmens Kirkegård. Den østrigske flåde blev opløst ved udgangen af 1. Verdenskrig i 1918, hvor Østrigs grænser blev trukket tilbage fra havet.

Læs mere